Hvad er AMP for noget?
Det er nok hensigtsmæssigt at starte ud med at forklare hvad AMP egentlig er.
AMP står for Accelerated Mobile Pages og som det næsten fremgår af sit navn, så er her fokus på hurtige mobilversioner af dit site.
Med hurtig menes der faktisk lynhurtigt. Fordi AMP sider som overholder (de strenge) retningslinjer, ikke fylder ret meget (i teorien) og bliver cached af og leveret af Google AMP cache og Bing AMP cache.
Det er netop også Google som er skyld i at jeg skriver om AMP nu. Google har netop meldt ud at sider som har AMP vil få en fordel i søgeresultaterne, når den nyeste algoritme rulles ud senere på året. I skrivende stund om ca. 6 måneder.
Google anser hurtig hastighed som en af de vigtigste fordele for mobilbrugerne. For vi ved at det er på mobilversionen at Google først og fremmest læser og vurderer din side. Deraf begrebet “Mobile first”.
Hvad er Googles udmelding?
John Mueller fra Google siger direkte på en video fra 12 juni 2020, at hvad angår versionerne desktop, mobil og AMP, så bliver AMP som standard betragtet som en alternativ version, og at Google ikke vil indexere AMP versionen.
Der findes dog måder hvor du kan sætte dit site, sådan at du på desktop har den normale RWD version (Responsive web design), men når du viser siden på mobilen, så får du vist AMP versionen.
I det her tilfælde vil Google betragte AMP versionen som mobilversionen, og være den som Google crawler og indekserer indholdet på, ifølge John Mueller.
Men når det kommer til Page Experience Score, hvor Google tester sidens hastighed, stabilitet og brugeroplevelse, (det som de også kalder Core Web Vitals) så tester Google den version som brugeren bliver henvist til.
Så hvis du sender dine søgende som er på mobil til din AMP side, så vil kvaliteten, brugeroplevelsen, hastigheden mv, blive målt på AMP alene. Google vil altså ikke se på din normale mobilversion.
John Mueller fremhæver derfor følgende: “I situationer som disse, med mobile-first indeksering, vil vi indekserer mobil versionen men bruge AMP versionen til måling af brugervenlighed og hastighed. Vi vil vise desktop versionen i søgeresultaterne som en alternativ url, når folk søger via en desktop version. Men vi vil ikke indeksere denne separat.”
Han indrømmer at det er kompliceret og anbefaler derfor at gøre tingene så simple som muligt, så man i stedet for 3 versioner, har en responsiv version og så en AMP version af sit site.
Eller måske endda finde en måde hvor hele sitet er en responsiv AMP version.
Så det er altså en ret svævende udmelding som ikke (som altid) giver de helt klare retningslinier for hvordan man skal forholde sig i forhold til AMP. Dog tyder det på at Google ranker hastighed og brugeroplevelse højt, og fordi de kigger på AMP, vil de belønne dig for en god AMP side.
Hvad er så ulemperne ved AMP?
Fordelene er tydelige når det kommer til hastighed og brugeroplevelse. Eller er de?
ThirtyBees sammenlignede hastigheden i 2018 på Ebays AMP version med deres RWP version på GTmetrix.
RWP versionens komplette indlæsningstid var 6,6 sekunder og siden fyldte 231 KB.
Det gav RWP versionen følgende PageSpeed score: B 86% / YSlow score: B 85%.
AMP versionen fyldte 442KB og blev indlæst på 8,4 sek med PageSpeed score: A 99% / Yslow Score A 96%
Selvom dette blev testet i 2018, ændrer det ikke på at en RWP kan optimeres til at være næsten 2 sekunder hurtigere og fylde halvt så meget som AMP. Samtidigt kan man diskutere om en bedre score kan retfærdiggøre en forøget indlæsningstid på 2 sekunder.
Der er sket noget med AMP siden da og hos Shoptech skal vi selv igang med at teste og sammenligne, for at konkludere om AMP giver fordele på hastighed i dag. Men det er helt op til dig om det giver mening for dig, hvis det skal vise sig at Google giver bedre placeringer til AMP.
Selvom AMP’s framework hele tiden udvikler sig og formentlig er bedre til at understøtte Google Analytics, login funktionalitet og betaling & check-ud, sammenlignet med 2018, så er AMP stadivæk mere begrænset end RWP.
Skal jeg have AMP?
Du skal under alle tilfælde gøre op med dig selv om begrænsningerne ved AMP opvejer en måske bedre placering på Google.
For hvad hvis din trafik ikke kommer fra Googles søgeresultater?
Det skal først og fremmest give mening for dine besøgende og dine kunder. Kan du hente en markant bedre indlæsningstid og brugeroplevelse ved det, så er det som udgangspunkt altid en god ide at lave disse forbedringer.
Men kan en bedre placering på søgeresultaterne opveje en dårligere konvertering?
Jeg siger ikke at du får en dårligere konvertering overhovedet. Men din AMP side skal også laves så den tilfredsstiller dine brugere, og ikke kun Google.
Jeg tror at AMP giver mening for webshops som ikke er alt for teknisk med søgefiltre og udvidet funktionalitet. Den simple shop kan formentlig hente fordele med AMP. Men hvis din RWP version i forvejen indlæses på under 1 sekund, er det tvivlsomt hvor meget du vinder med AMP.
Men Google kan stadigvæk godt lide AMP, og mit bud er at det er fordi de kan få lov at cache og levere din side til mobilbrugerne. Er du i tvivl så kontakt os og lad os få en samtale om din webshop, og om det kan give mening for dig. Svaret er desværre ikke entydigt ja eller nej.